Hellweek

I fredags afsluttede jeg basketballs hellweek. Mandag til torsdag havde vi morgentraening hver dag + traening efter skole. Det betoed at jeg skulle staa op kl. 5.15 de dage fordi morgentraening startede kl. 6. Vi havde forskellige boldoevelser og til sidst loeb vi. Jeg foelte mine ben var ved at falde af da vi var faerdige med at loebe! Vores traenere bruger hellweek som tryouts for at se hvem der virkelig braender for det. Der var en pige der stoppede efter den foerste morgentraening, saa hellweek hjaelper traenerne til at se hvem der virkelig vil spille. Jeg er paa JV saa det er jeg glad for. Jeg har faaet ros fra traenere og medspillere saa det er dejligt. Basketball stopper d. 15 marts saa jeg har masser af tid til at udvikle mig.

Igaar var jeg ogsaa til Thanksgiving med min vaertsmors familie; Wistuba familien. Her var stuffing, turkey, pies, mashed potatoes osv! Min yndlings var pumpkin pie - det smagte godt. Ved tre-tiden koerte vi mod Ottawa til volleyball banquet. Det er en slags afslutning af saesonen, hvor spillere bliver haedret, vi spiser, hoerer taler og saa en video med billeder fra saesonen. Efter det tog jeg med to veninder, Haley og Jaime, til slags koncert. Det var meget lille, men vi hoerte 5 forskellige band spille. Der var en enkelt pige hun var virkelig god!

I dag har jeg slappet af med familien. Vi har spillet scrabble og set film. Det er dejligt nok at slappe lidt af. Jeg har kun skole man-tirs. pga. Thanksgiving. Torsdag som er Thanksgiving Day kommer noget af min vaertsfamilie her og spiser. Det bliver foerste gang jeg moeder noget af hans familie og hans tre soenner som har har fra et tiligere aegteskab.

Ellers gaar det godt. Tiden gaar rigtig hurtigt! I fredags havd ejeg vaeret her tre maaneder. Og nu er det snart jul og nytaar. Det er lidt underligt at taenke paa..

Her er lidt billeder fra Thanksgiving

                                                              Hannah og jeg

                                                             Min vaertsmor og jeg

                                               De har peberkager! De minder mig om Danmark

                                                               Min vaertsfar og jeg

                                                                     Thanksgiving dinner

Cheesecake

Mange hilsner fra Camilla!

Hej, det laenge siden jeg har skrevet herinde paa bloggen, men nu er alt faldet mere til ro og jeg har faaet taget nogle billeder jeg kan vise jer.

De sidste to maaneder er der sket meget. Min familie og jeg svinger rigtig godt sammen, vi er gode til at snakke, hvis der er problemer, saa jeg har det godt hos dem, foeler mig hjemme og er tryg.

De foerste par uger i skolen var alt sammen nyt og spaeende, men efter noget tid og det blev hverdag fik jeg hjemve, det kom virkelig bag paa mig jeg havde aldrig forestillet mig det skulle ske for mig! Hjemve har nok vaeret det svaereste jeg har vaeret igennem, men jeg har snakket meget med min familie her om det og de har givet raad, saa nu har jeg det bedre. Det jeg savner mest fra Danmark er alle mine gode venner. Bare rolig, jeg har venner her, men det er ikke det samme forhold jeg har til dem, som jeg havde til venner derhjemme - of course! Men jeg holder mig travlt beskaeftiget og ser paa tingene posetivt!

Volleyball saesonen sluttede tirsdag og d. 14 starter basketball. Jeg glaeder mig til basketball selvom jeg skal laere det hele fra bunden, ligesom volley. Jeg er dog mest spaendt paa fodbold! Det har jeg proevet foer og kan finde ud af :D Basketball bliver helt sikkert haardt. Den foerste uge af basketball, som elever kalder "Hellweek" skal man moede paa skolen kl. 6 A.M. og det meste man laver er at loebe.. Og saa er der traning efter skole fra 4-6. Traeneren goer det for conditioning og ogsaa for at se hvem der kan udstaa det, saa han er sikker paa at dem der spiller virkelig vil spille. Godt det kun er en uge og ikke hele saesonen! Men jeg er klar paa endnu en udfordring! :-)

I skolen har madlavning, Am. his, sociology, body blast (gymnastik), kunst, engelsk og spansk. Er glade for de klasser isaar kunst og spansk. Havde aldrig troet jeg kunst ville intreresere mig, men det er faktisk spaeende og jeg syntes mine "vaerker" er helt okay. Jeg har taenkt mig at fortsaette med spansk naar jeg kommer hjem.

Vejret bliver koldere, jeg syntes det er meget koldt nogengange, men min familie siger: "bare vent til vinter, der bliver det koldt!" Saa jeg skal have koebt en tyk vinterjakke og stoevler. Jeg havde ikke saerlig meget vintertoej med herover saa har vaeret paa shopping I Lawrence og Olathe. To stoerre byer nordpaa, ca. 30 min. herfra. I Ottawa sker der ikke det store, her er diverse fastfood-steder, men ingen toej-butikker. Det er lidt traels at du ikke kan tage bussen, hvis du gerne vil shoppe, du er hele tiden afhaenig af dem som kan koere. Men mine venner har ikke noget imod at koere mig eller hente mig, de koerer over det hele. De har svaert ved at vende sig til tanken om at vi foerst maa koere naar vi er 18. Og jeg har svaert ved at vende mig til min 14-aarige soester kan koere.

Umm, ellers ved jeg ikke lige hvad der er at fortaelle.. Halloween og Thanksgiving is coming up - det glaeder jeg mig til!

Haaber I har det godt!

P.s. tak for brevet Ulla - det var en dejlig "overaskelse".

Knus Camilla

                                           Huset bagfra

                                           Min seng

                                             Stuen

                                            koekkenet

                                          Haven

                                          Forsiden af huset

                                        Min vaertsmors tacosalat er rigtig god :-)

                                             En ud af mange katte

                                        Homecoming

                                      Missouri river

                                      Morgan og jeg

                                           Emelia Earhart's banndomshus

Min vaertsmor + soester med Amelia Earhart

Hello Kansas!

Nu har jeg vaeret i Ottawa ca. 9 dage og det bliver bedre og bedre for hver dag! Siden jeg kom hertil har jeg haft meget travlt. Flyveturen herover var lang og gik okay - nogle steder. Jeg floej alene fra Kastrup til Frankfurt og jeg skulle saa selv finde de tyske YFU udvekslingsstudenter i den kaempe lufthavn som Frankfurt lufthavn er; men det gik, og jeg kom sikkert ombord paa flyveren til Chigago. I Chigago lufthavn gik det saa loes igen! Jeg fik pludselig meget travlt,saa en YFU Staff og jeg maatte loebe hen til min gate. Det tog ca. 30 min. at komme fra imagration til min gate (ikke at vi loeb hele vejen, der var sikkerhedstjek og saa skulle vi ogsaa med metroen for at komme hen til den rigtige terminal.) Anyways jeg naaede det lige paa et haengende haar, de havde godt nok lukket doeren til flyveren da vi kom til gaten, men jeg kom ombord. I Kansas lufthavn var Lori, Rob og Hannah der til at tage imod mig og sammen koerte vi mod Ottawa - endelig!

I Mandags havde jeg foerste skoledag, det var dog mere en introdag for Freshmen (foersteaars elever) og nye elever (som mig). Der er ca. 900 studenter paa skolen, deres logo er en cyklon og de kalder derfor sig selv for Ottawa High Cyclones! Sidste fredag blev jeg tilmeldt skolen og valgte fag. Om eftermiddagen havde Hannah volleyball practise og jeg tog med for at traene.  Jeg 'try out'ede efter de var faerdige med at traene og kom paa holdet saa jeg var glad! Loerdag var vi til bryllup hos Lori's nevoe. Selve cermonien blev holdt ude paa en bakketop i 100 graders varme (Fahrenheit!) sindssyg varmt, men jeg overlevede og nu har jeg ogsaa proevet at vaere til et amerikansk bryllup!

Som sagt var jeg til en slags introdag i mandags paa skolen, der var kun fra 7:45 til 12. Efter det hentede Lori Hannah og jeg og vi lavede et eller andet, som jeg ikke kan huske hvad var, og kl. 15:45 var vi tilbage paa skolen for at traene volleyball, foerste gang for mit vedkommende. Det var haardt og meget svaerere end jeg havde regnet med! Pigerne er sindssyg dygtige! Der er tre hold; Freshmen, JV (2. holdet) og Varsity (1. holdet). De foerste to traeningsdage var ikke spor sjov, pigerne er bare dygtige og jeg foelte ikke rigtig det koerte for mig. Men siden da er det bare blevet bedre og bedre, baade i skolen og til volleyball. Lige nu traener jeg med Freshmen, men bliver rykket op, hvis jeg forbedrer mig nok. Volleyball er ikke det samme som vi plejede at traene hjemme i Danmark til idraet. Men alle er supersoede og meget hjaelpomme, saa hvis der er noget jeg ikke forstaar er de flinke til at hjaelpe.
Jeg staar op kl. 6, for at tage bussen kl. 7, hvor jeg saa har timer fra 7:45-15:10. Fra 15:45-18:15 ca. har jeg volleyball practise. Saadan koerer det fra mandag til fredag, saa det er et stramt program! Nu har jeg weekend og det er lige hvad jeg traenger til - at faa hvilet ud og slappe af.
Lige nu er jeg alene hjemme, Lori, Rob og Hannah er i Lawrence - en stoerre by lidt nordpaa. Hannah har softball practise og Rob og Lori skulle hente en sofa til dem og en telefon til mig (jep, har levet uden en telefon i 10 dage).
Ellers er der ikke saa meget at fortaelle, jeg syntes det bliver bedre og bedre for hver dag, isaer med skole og volleyball, og jeg laerer en masse nye mennesker at kende!

Don't worry - be happy!

Spændingen stiger.. Så er der 3 uger tilbage!

Så er der ca. 3 uger til jeg rejser til USA, glæder mig helt vildt, selvom jeg stadig ikke har fået værtsfamilie. Den første flok udvekslingsstudenter rejser afsted imorgen og jeg er bare en smule misundelig! Mine venner herhjemme starter snart på en ny uddannelse; enten gymnasie, handelsskole, efterskole eller andet. Og lige som dem, vil jeg gerne igang nu! Men jeg må vente, så imens "hygger" jeg med lidt arbejde og selvfølgelig gode venner og familie!

Jeg har som sagt ikke fået familie endnu, men jeg har fået distriktet Heartland District. Det indeholder 10 stater, som ligger placeret i det nordlige/midten af USA. I kan google det, hvis det lyster..

Anyways det var min første blog og så skriver jeg igen lige inden jeg tager afsted, hvor jeg forhåbenlig har en masse at fortælle om min værtsfamilie :)

Peace

Camila